Adresse: Askovvej 49, 4733 Tappernøje
Tlf: +45 24986822
Email: askov.ridecenter@mail.dk
Færdselsregler
Sikkerhed og hestevelfærd er nøgleord på Askov Ridecenter.
Der er altid personale til at hjælpe og vejlede. Vi har en god omgangstone med plads til alle - uanset evner, ambitioner og eventuelle handicaps. Det skal være hyggeligt og attraktivt at gå til ridning på Askov Ridecenter. Bredde og elite skal trives side om side, så den fælles glæde ved at færdes i hestemiljøet bliver både sjov og lærerig.
Derfor er der en række regler, som du altid skal følge - for din egen og for hestenes skyld:
Du må kun gå ind til hesten i dens boks efter aftale med staldpersonalet - boksen er hestens private spisestue, soveværelse og toilet.
Rideskoleelever har ikke adgang til hestefoldene - foldene er hestens legeplads, og legen kan være både pludselig og meget voldsom.
Privatryttere skal altid give besked, inden de går på fold alene for at hente deres hest.
Du må ikke løbe, råbe og skrige i stalde og ridehus - det gør hestene urolige og bange.
Leg er tilladt udendørs, når der ikke er dyr i nærheden.
Hesten/ponyen skal strigles (især gjord- og sadel-lejet er vigtigt) og hovene skal renses, både før og efter ridning.
Strigler, børster, hovrensere og træktove m.m. skal lægges på plads efter brug. Både heste og mennesker kan snuble over småting og komme til skade.
Du skal altid feje efter dig på staldgangen og samle hestens efterladenskaber op. Dette gælder også på arealerne foran stalde og ridehus.
Rygning og brug af åben ild er absolut forbudt i stalde og ridehus.
For at alle skal kunne ride sikkert i vores ridehus, har vi lavet et sæt ridehusregler, som vi håber I alle efterlever.
Hensigten er, at det både skal være sikkert at begå sig i ridehuset, og at de erfarne ryttere skal tage hensyn til de mindre erfarne ryttere.
Ridehusregler:
Meddel tydeligt når du kommer ind, eller forlader ridehuset med et "Er porten fri".
Op- og afsidning skal ske på midterlinjen, eller hvor det generer mindst.
Der rides venstre mod venstre skulder.
Rutinerede ryttere, tager hensyn til mindre rutinerede ryttere.
Ved mange ryttere i ridehuset skiftes volten samtidig af alle ryttere.
Skridt foregår på hovslaget, med mindre andet bliver anvist.
Når ridehuset er lukket på grund af undervisning, (se planen for
ridehustider) må de nye ryttere, der skal undervises og dem der er færdige, skridte til og fra i ridehuset, mod at tage hensyn til dem der undervises.
Er der kun én rytter/et hold, der undervises, må øvrige ryttere gerne ride i ridehuset, forudsat, at de tager hensyn til den, der undervises. Blandt andet ved at ride i den modsatte ende.
Der må højst være 1 underviser ad gangen uden for de skemalagte timer.
Longering er tilladt, hvis alle siger ok.
Løse heste i ridehuset er tilladt, hvis andre ikke benytter ridehuset.
Løsspringning er tilladt i det tidsrum som er skemalagt, ellers kun hvis andre ikke benytter ridehuset. Spring skal fjernes efter brug.
Der må ikke være andre end undervisere/trækkere på banen.
Der må ikke springes, med mindre man får lov af de andre ryttere, og der skal være mindst én person over 18 år tilstede. Spring skal altid fjernes efter brug.
Rider du tur, så skriv på tavlen hvor du rider hen, og hvornår du forventer at være hjemme. Husk gul vest og gerne mobiltelefon.
Alle rider med ridehjelm med fastspændt hagerem.
Alle ryttere under 18 år skal bære sikkerhedsvest når de springer - det anbefales dog også til springryttere over 18 år.
Ridehuset, når ledigt for undervisning, må benyttes fra kl. 8-22, såfremt du er opstaldet eller har ridehuskort og er medlem af FRK-S.
Udendørsbanerne kræver kun medlemskab af klubben.
Al aktivitet og ophold i hallen/stalden foregår stille og roligt.
Al aktivitet på Askov Ridecenter sker på eget ansvar. Børn færdes på forældrenes ansvar.
Alle rydder op efter sig.
Sidste rytter lukker og slukker.
+45 24986822
askov.ridecenter@mail.dk
Askovvej 49, 4733 Tappernøje
Mellem Præstø og Næstved