ASKOV RIDECENTER

Adresse: Askovvej 49, 4733 Tappernøje

Tlf: +45 24986822

Email: askov.ridecenter@mail.dk

ASKOV RIDECENTER

V/HARRIET NIELSEN

ASKOV RIDECENTER

Mit navn er Harriet Nielsen og jeg grundlagde i 1992 Vestergårdens Hespension, der senere blev til Askov Ridecenter. Her bor jeg sammen med min mand Per Nielsen. Jeg kom til Askov i 1990 sammen med mine to konkurrence-heste, men fik ikke redet ret meget, da jeg ventede min første søn.Til gengæld gik der ikke lang tid, før jeg begyndte at undervise de lokale børn i ridning. Flere af disse rider her stadig den dag i dag, og nogen er kommet tilbage efter endt uddannelse eller sammen med deres børn. Dette sætter jeg meget stor pris på.

 

Jeg er født og opvokset på en gård i Slagelse, hvor min far levede af at købe unghest og ride dem til, for derefter at sælge dem videre. Jeg blev ofte sat op på hestene første gang de skulle rides eller på problemhestene, så jeg tror nok, at jeg har taget de flyveture fra hest, som jeg skal. Måske skulle jeg i stedet være blevet flyveleder...

Jeg har været i lærer som berider i to år - hvoraf det ene var i Tyskland.

Desværre kunne min krop ikke holde til det fysisk. Jeg har taget handicap-rideinstruktør-kurser og meget andet vedrørende heste og rideteori, og har det meste af mit liv haft to konkurrenceheste i arbejde. Jeg rider mest dressur og har startet landsstævner i MA på flereforskellige heste. Nu om dage finder jeg det interessant at avle Dansk Varmblod. Jeg håber at kunne avle nogle rigtig dygtige heste med tiden.

 

Askov Ridecenter er med tiden vokset til et stort sted med megen aktivitet.

Jeg betragter det som min fornemmeste opgave, at videregive min egen glæde for heste til andre, og sørge for, at andre mennesker lærer glæden ved ridesporten - på alle niveauer. Askov Ridecenter er og skal fortsat være en rummelig arbejdsplads, der sætter bredden i dansk ridesport i højsædet.

 

Velkommen til Askov Ridecenter

Harriet Nielsen

ASKOV RIDECENTER

RIDNING FOR ALLE!

FØLG OS

KONTAKT OS

Tlf: +45 24986822

Email: askov.ridecenter@mail.dk

Adresse: Askovvej 49, 4733 Tappernøje